tirsdag den 27. november 2012

Dovne mig i dårligt vejr!

Jeg undskylder gerne allerede nu. Alle os frivillige har simpelthen været luddovne! - og har magtet absolut ingenting. Ikke engang at skrive et indlæg herinde har været fristende. Vi siger alle, at det er vejrets skyld. Det har regnet, regnet og regnet endnu mere. Det er uudholdeligt. Hver gang man går udenfor, skal man være iført regntøj, vandrestøvler, hue og handsker. Og desværre har jeg mistet min hue fra Island på en klub :-( Ved ikke om det er grunden til at jeg har været syg med forkølelse de sidste mange dage. Endda i weekenden, da jeg havde fri. ØV! Men så havde jeg i det mindste tid til at starte på Forbrydelsen (sæson 1). Prøvede allerførst med sæson 2, men fattede ingenting af, hvad der skete, da den er så meget baseret på den første sæson. Så nu er jeg gået i gang med den, meget godt, da jeg ikke kan huske noget af, hvad der er sket i de forrige sæsoner.

Siden sidst, ja... næsten to-tre uger siden, er der sket lidt. Mako (Manana) er faldet godt til. Lige bortset fra, at hun har meget svært med beboerne. De første to uger var hun enten ved min eller Lauras side hele tiden. Hun gik ikke ud med beboerne selv, og prøvede ikke at være alene med dem. Jeg gik til Dun L. alene med en af beboerne på min 4. arbejdsdag og gjorde stort set alt alene derefter. Vi har prøvet at skubbe hende i den rigtige retning, men hun kommer hele tiden op med undskyldninger for, hvorfor at hun ikke kan tage afsted. Desuden snakker hun med sine venner og familie kl 2 om natten.... og eftersom at hendes værelse er lige ved siden af mit, er det meget lydt! Men efter en lille snak, tror jeg at hun forstod, at vi var ret så irriteret over det - og det er også holdt op.
Hendes første weekend herovre gik med, at vi tog i byen om lørdagen og slappede af søndag.
Her er et par billeder derfra:

Overstående er ikke fra byturen, men en plakat som jeg har købt: The Big Bang Theory! En fantastisk serie.
Laura og Mako:



(YAY! Ny kjole!)


På Howl at The Moon! Sidste gang vi tager der hen. Der var stort set ikke andre unge mennesker. Kun ældre mennesker 40+. Vi så en mand med gråt hår, gråt skæg (70 år eller over), som var ude og danse med unge damer på 30. Puha!

Bagefter gik endnu en uge med arbejde og i torsdags tog John Mary og jeg til en udstilling af malerier, som personer med hjerneskader havde malet. Nedenunder ser i selve manden og billedet, som han har malet. 



Også maleriet ovenover har han malet.
I weekenden var jeg som sagt syg, så lavede stort set ikke andet end at gøre rent og slappe af. 
Om søndagen var jeg til Luas (s-tog) Challenge med spejdergruppen. Vi skulle mødes kl 11 om morgenen (PUHA der var hårdt at stå op kl 8) ved en luas station uden for dublin. Bagefter blev vi inddelt i hold. Nedenunder ser i mit, nåede aldrig at lære navnene, men til venstre ser i Emma, som er en af lederne. Vi skulle køre rundt til forskellige stationer via luasen og svare på nogle spørgsmål og udføre bestemte opgaver. 
Koldt, vådt, men ellers en ok dag. 


Den blev kun bedre, da jeg kom hjem. Vi piger havde nemlig aftalt at tage i biografen og se den nye Breaking Dawn part 2. Fantastisk film!!! Nåede endda en knibe en tåre. Hvilket jeg ikke troede var muligt til en twilight-film... Må jeg tage i mig igen. 

Idag er det tirsdag. Mig og Laura skal arbejde sent, eftersom at vi skal hjælpe til med noget Memorial Mass (messe) i aften. I morgen vil vi tage ud og spise på kinesisk restaurant. Alt hvad man kan spise for 14 euro eller sådan noget. Mums! Jeg har opgivet min kur... det må blive efter jul.

Nu hvor vi snakker jul: så er det meget mærkeligt! Man er slet ikke i samme julehumør, som man plejer at være. Mako har pyntet hendes værelse op med juleting, men både Laura og jeg synes ikke at det passer ind. Deres pynt herovre er alt for stort og spraglet. Ikke nogle normale små juleklip, lys, osv., nej! Store bannere, osv. er hvad de har. Skulle have taget noget med derhjemme fra. ;-)

Meeeen nu er det jo snart tid til at mor og far kommer!!  I næste uge, torsdag. Har 4 dage fri, så jeg rigtig kan være sammen med dem. Vi skal til Howth, Bray-Greystones, Dublin, på pub, osv. Det skal nok blive godt. Har hørt fra mor, at de tager julegaver med fra flere af! Det er jeg rigtig glad for.

I er så søde og betænksomme alle sammen. Nu må vi bare se om jeg kan holde nallerne væk fra dem i så lang tid.

Jeg vil ønske jer allesammen en dejlig december!

tirsdag den 13. november 2012

On-arrival training og Hanna Manana!

Sidste uge gik stort set kun med træning. Om onsdagen var vi til Cheshire-træning i Sandyford (lidt uden for Dublin), hvor vi mødte alle de andre frivillige, som arbejder i et hjem ligesom mig og Laura. Meget dejligt at høre om deres hverdag, hvad de laver med deres beboere, osv., men også hvad de har haft af vanskeligheder og problemer. Vi mødte en fra Tyskland, Sönke, som vi helt bestemt skal mødes med igen. 
Næste dag stod vi tidligt op og tog darten mod Dublin. Vi skulle mødes med alle de andre EVS-voluntørere i Irland fra overalt i verden. Således gik 4 dage mere med træning. 
Vi fik gennemgået de forskellige projekter, organisationer, lande, osv. 4 hårde dage med masser af træning, kolde værelser, larmende radiatorer (kl. 7 om morgenen), Dublin Challenge (hvor laura og jeg er godt kendte), fremlæggelser, byture, spise ude, osv.
Her ses et par billeder:

På restaurant med de andre voluntører. Her laura 


Laura, Caroline (German), Chiara


Johannes (German), Mako (aka. Manana fra Georgien - den nye voluntør i huset)


Nazila fra Ardeen (et andet hjem) (Holland)

I går var Makos første arbejdsdag, og jeg tænkte, at der er ikke noget bedre, end at starte dagen med at tage på cafe med Des. 


Idag, Makos anden dag, har vi haft firedrill og har øvet os i at løfte folk ud af deres seng. Vi gjorde det alle sammen meget godt :-) Vi har planlagt at tage i biografen senere med Paul og se en eller anden film. 
På lørdag viser vi Mako, hvordan man fester i Dublin!

Mange tak til Majken for brevet!

Årh, og når ja. Hanna Manana er sagt af beboeren Dara. Da han fik af vide at hendes rigtige navn er Manana, blev han ved med at sige "Hanna Manana, Banana Manana, Hanna Banana, Banana Hanna, osv!" Sjov mand - og da hun endelig kom turde han ikke at møde hende.