PUHA! Jeg føler allerede, at jeg har været her i 100 år: kender alt og alle (sådan da), har fået styr på alt det praktiske (sådan da) og alle rutinerne, har fået styr på alle beboerne, deres vaner, deres gode og dårlige sider og mad/drikke. Det sidste er ren optur! Så er jeg fri for at rende rundt og spørge om, hvad der er at de siger, om de skal have jævning i og om de overhovedet må få det :-) Så ergo føler jeg, at jeg har været her i en måned eller mere, men faktisk er det kun 6 dage siden, at jeg ankom.
I går var en blandet dag: den startede rigtigt godt. Jeg arbejdede alene, da Birgit og Laura havde fridag. Jeg var i dagstuen (legerummet) med to af beboerne - Paul (ÅH hvor er han kær) og John Mary. Vi nåede at spille et par spil og fik også lært et par nye. Så blev jeg bedt om at gå til Dun L. med en af damerne her for at købe noget på et apotek i storcenteret. Vi gik der indad med stort besvær pga. bakker og kantsten (hun sidder i en elektrisk kørestol) - og det at vi kun havde en time at gøre godt af (hun skulle til doktoren bagefter), gjorde det ikke bedre. På en af de små bakker sker der et eller andet med hendes forhjul, så vi ikke kan køre fremad. Midt i det hele er kørestolen ved at tippe til siden, fordi vi holder sidelæns, så vi kan ikke køre andet end at gå ud på vejen og gå de sidste fem meter inde ved siden. Bagefter opdager jeg så, at et af de store hjul bagved er gået i stykker. Dækket (gummidelen) er ligefrem hoppet ud af hjulet, og jeg har det største besvær med at få det på plads igen. Da jeg får det, kommer der en dame (som kendte beboeren) hen til mig og skælder mig så meget ud, fordi at hun havde kigget på mig og jeg gjorde åbenbart intet for at få hende op over bakken, da den var ved at vælte. Det skal lige siges, at sådan en kørestol, hvis batteri er ved at være dødt, er meget tung at skubbe. Næsten umuligt!
Bah... væk med hende igen, og vi gik ind i storcenteret, for så at finde ud af at det var det andet storcenter, som lå en halv km tilbage, vi skulle ind i. Tilbage igen.... Vi fandt butikken fik købt tingene og løb nærmest tilbage med stor omhu.
Dejlig oplevelse...
Resten af dagen gik med staff-night out, hvor vi var til bowling med efterfølgende pizza. Det skal lige siges, at der hvor vi var, måtte man købe pizza og drikkelse udefra og tage det med ind + have sine egne sko på :-)
Vi gik også en tur på stranden i Brad.
Midt om natten hørte jeg noget krible hen over gulvet... troede jeg (regnede med at det var en mus?), da jeg tændte lyset, så jeg denne her krabat! Den ligger nu død på gulvet...
I aften fylder en af beboerne 40 år - Darragh. Og han er kendt for at holde de vildeste fester.... så nu må vi se ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar